Clearwater International har rådgivet ejerne af Econocap ved salget til kapitalfondsejede 9altitudes

Clearwater International har rådgivet Econocap, Danmarks førende specialist inden for PTC-software, ved salget til belgiske 9altitudes, et af de førende konsulenthuse inden for digitale implementeringsprocesser og ejet af kapitalfonden Waterland.

Econocap sælger, supporterer og implementerer PLM, Industrial loT, Augmented Reality og CAD-software fra PTC. Virksomheden servicerer og rådgiver en bred vifte af mere end 250 loyale ”blue-chip” kunder inden for den industrielle sektor. I de sidste 10 år har Econocap opnået en imponerende vækst, primært drevet af medarbejdernes stærke tekniske og faglige kompetencer.

9altitudes automatiserer forretningsprocesser og leverer added value takket være en stærk indsigt i industrien. 9altitudes er endvidere trusted advisor i forbindelse med digitale implementeringsprocesser, digitale udfordringer og initiativer inden for digital innovation.

Danmark er et marked med vækstpotentiale for 9altitudes, og samarbejdet med Econocap passer perfekt ind i 9altitude-gruppens strategi. Gruppen står for solid indsigt i industrien med et klart fokus på produktion, og transaktionen styrker udbuddet af PTC i Europa. Transaktionen giver begge parter muligheden for at vækste yderligere og for at positionere sig i markedet ved at udnytte den maksimale digitale added value på tværs af selskaberne i gruppen.