Clearwater International rådgiver Danmatic Automated Bakery Systems A/S ved salget til Storskogen

Clearwater International har rådgivet Danmatic Automated Bakery Systems A/S (“Danmatic”), en førende producent og distributør af industrielt bageriudstyr i Skandinavien, ved salget til det svenske industrikonglomerat Storskogen.

Danmatic blev grundlagt i 1988 og er en førende leverandør af professionelt udstyr til bageriproduktion i Skandinavien. Den unikke produktportefølje består af egenudviklede og specialiserede produkter suppleret med tredjepartsprodukter, hvilket gør det muligt at levere både enkeltmaskiner og komplette industrielle bagerilinjer. Kontinuerlig produktudvikling og innovation kombineret med langvarige partnerskaber med store internationale bagerivirksomheder har sikret Danmatic's vækst både på toplinjen og overskud

Storskogen er en privatejet virksomhed, der investerer i veldrevne og overskudsgivende virksomheder med førende positioner på deres respektive markeder. Storskogen er opdelt i tre forretningsområder, der består af 70 forretningsenheder med over 4000 ansatte, hvoraf mere end to tredjedele ligger i provinsområder. Storskogen tror på at videreudvikle de kvaliteter, der har gjort de virksomheder, det erhverver, til en succes, og har en langsigtet ejerstrategi uden mål om senere frasalg af de virksomheder de investerer i.

Med Storskogen ombord forventes Danmatic at kunne styrke den internationale ekspansion af egenudviklede produkter yderligere samt fortsætte sin konsolidering af det skandinaviske marked for industrielt bageriudstyr via organisk vækst og potentielle opkøb.