Clearwater International har rådgivet Sax Lift ved salget til Indutrade

Clearwater International har rådgivet Vækstpartner Kapital og de øvrige aktionærer og ledelse ved salget af løftebordsproducenten Sax Lift til den internationale teknologi- og industrikoncern Indutrade.

Sax Lift er er stiftet i 1993 og har sit hovedsæde i Vejen med 34 medarbejdere. Sax Lift er en ledende inden for standard- og skræddersyede sakseløfteborde til brug inden for produktion, lager, logistik og værksteder i medicinal-, fødevare-, industri-, byggeri- og detailsektoren. Løftebordene eliminerer behovet for fysiske løft og gør processerne på arbejdspladsen nemmere og mere fleksible. Sax Lift har en bred international base af tilbagevendende kunder og en stærk digital salgsplatform.

Indutrade er en international teknologi- og industrikoncern, som udvikler og køber rentable virksomheder med en decentraliseret ledelse og en stærk entreprenørånd, som er stærke på high-tech-know-how og evnen til at bygge langvarige, tætte relationer til kunder og leverandører. Indutrade opererer i dag gennem mere end 200 datterselskaber med over 8000 medarbejdere fordelt på over 30 lande. Sax Lift er Indutrades første køb i 2023 og bliver en del af koncernens forretningsområde Fluids & Mechanical Solutions.