Clearwater International har rådgivet Pixelz ved salget til Adelis Equity

Clearwater International har rådgivet Pixelz ved salget til Adelis Equity.

Pixelz er markedsleder inden for redigering og retouchering i postproduktion af billeder og servicerer en lang række af internationale kunder gennem sin AI-platform. Pixelz’ kunder er primært globale brands, online forhandlere og fotostudier inden for modeindustrien og tæller blandt andre Zalando og Bestseller.

Pixelz blev stiftet i 2011 med hovedkontor i Danmark og opererer samtidig internationalt med kontorer i USA, Tyskland, Spanien og Vietnam.

Adelis Equity bliver majoritetsejer, mens Pixelz’ ledelse fortsat ejer en betydelig andel af virksomheden. Sammen forventer parterne at fortsætte med at investere i en ambitiøs vækstplan med yderlige ekspansion på det europæiske og amerikanske marked.