Clearwater International rådgiver Kramp Groep ved salget af Grene Wind Industry Supplies til Bagger-Sørensen Equity i samarbejde med CoreCapital

Clearwater International har rådgivet hollandske Kramp Groep ved salget af Grene Wind Industry Supplies A/S (GWIS), som er leverandør af udstyr og services til vindmølleindustrien, til Bagger-Sørensen Equity i samarbejde med CoreCapital.

GWIS er en strategisk sourcing-partner med et unikt produktsortiment, som består af både standard- og kundetilpassede løsninger inden for værktøj og udstyr til OEM’er inden for vindmølleindustrien. Virksomheden tilfører ekstra værdi gennem udvikling af kittet specialværktøj, certificeringer, kalibrering og design.

Bagger-Sørensen & Co. er et dansk family office stiftet af Bagger-Sørensen-familien på baggrund af en lang succesfuld historie inden for tyggegummiproduktion og -salg. Bagger-Sørensen Equity er etableret som et investeringsområde inden for Bagger-Sørensens family office med henblik på at investere i mindre og mellemstore virksomheder gennem aktivt ejerskab.

CoreCapital er et dansk investeringsselskab, som fokuserer på udvikling af leverandører til den grønne omstilling og investerer i stærke virksomheder gennem et aktivt ejerskab baseret på en betydelig erfaring fra vindindustrien. Sammen har de to parter investeret i GWIS, som hollandske Kramp Groep har valgt at frasælge.

Med de nye danske ejere har GWIS en ambition om at blive den foretrukne globale partner og den drivende kraft i konsolideringen af underleverandører til vindindustrien. GWIS vil samtidig fortsætte med at udvikle skræddersyede løsninger leveret til rette tid og i rette kvalitet og stræbe efter at overgå kundernes forventninger.

Christian Hansen fortsætter som CEO i GWIS, mens Bagger-Sørensen og CoreCapital begge vil bidrage til virksomhedens fremtidige succes med et stærkt engagement i den grønne omstilling gennem markedet for bæredygtig energi.