Skønhedspionér er klar til en ny etape på sin vækstrejse

Af journalist Peter Klar
NAGE team 1

De to partnere i skønhedsklinik-kæden N’AGE har solgt majoriteten til Maj Invest, som nu skal hjælpe den danske beauty-pionér til yderligere vækst herhjemme og i udlandet.

Siden kosmetisk sygeplejerske Ida Bille Brahe åbnede den første skønhedsklinik med navnet N’AGE på Kgs. Nytorv i København i 2003, er der sker meget. Både når det gælder danskernes forhold til skønhedsbehandlinger, og når det gælder N’AGE selv.
Siden blev den tidligere direktør for L’Oreal i Danmark, Sanne Lønskov, partner i virksomheden i 2017, og N’AGE er i dag vokset til en landsdækkende virksomhed med syv klinikker på Sjælland, Fyn og i Jylland. Undervejs har N’AGE også har etableret sit eget uddannelsesakademi
Og nu har de to kvinder gjort klar til et nyt kapitel i historien om N’AGE ved med rådgivning fra den danske afdeling af Clearwater International at sælge 55 procent til kapitalfonden Maj Invest Equity for at sikre yderligere vækst i Danmark og på nærmarkeder.

Stort uforløst potentiale

Men alt det var slet ikke sket, hvis ikke stifteren havde været forud for sin tid. Eller som partneren Sanne Lønskov formulerer det: ”Ida så et marked, som ikke eksisterede på det tidspunkt. Hun var i virkeligheden entreprenøragtig, før iværksætteri blev moderne.”

Beauty-industrien er fundamentalt spændende, fordi den både byder på konstant udvikling af teknologier og behandlinger og fortsat vækst

Sanne Lønskov har været partner siden januar 2017. Hun havde været administrerende direktør for L’Oreal i Danmark og var på vej til et andet job, men skønhedsbranchen og ikke mindst pioneren N’AGE, trak i hende, da hun studerede markedet og pionérvirksomheden, som mere end nogen anden havde været med til at definere beauty – kosmetisk og kommercielt – i Danmark.

”Beauty-industrien er fundamentalt spændende, fordi den både byder på konstant udvikling af teknologier og behandlinger og fortsat vækst, pt. 12-14 procent, ifølge en ny McKinsey-rapport. Jeg husker, at jeg inviterede mig selv til kaffe hos Ida, fordi N’AGE var det eneste interessante brand på det danske marked. Hun havde succes, men stod alene med et ret stort team. Jeg syntes, der var et gigastort, men uforløst potentiale.”

Kun de bedste slipper igennem

”Det er vores forskelligheder og gensidige respekt, som gør os til et megagodt par. Vi er hver især eksperter på vores område, og vi respekterer hinanden,” siger Ida, der bruger 40 procent af sin arbejdstid på intern uddannelse og anden opgradering af faglighed i virksomheden. Professionalismen og fagfordelingen får leverandørerne at føle, når de forsøger at afsætte nye behandlinger. Kun de allerbedste slipper igennem.
”Vi har sat leverandør-henvendelserne i system,” fortæller Sanne: ”Først skal de overbevise Ida om, at de har den rigtige behandling i forhold til forbrugerne, trends, sikkerheden og vores portefølje. Hvis de lykkes med det, skal de overbevise mig om, at deres behandling er profitabel og strategisk passer ind i det, vi laver.”

Top- og bundlinjevækst

Da Sanne blev partner, havde N’AGE nået en markant størrelse, hvor der var stor efterspørgsel, men lav fortjeneste.
”Idas fokus har altid været på kunderne og den gode behandlingsoplevelse og måske ikke så meget på strategi og økonomi. Der har altid været en toplinjevækst, fordi Ida fra starten har tænkt N’AGE som en kæde, men selv når du har succes, kommer du til et punkt, hvor det er afgørende, at du har de menneskelige og økonomiske ressourcer til at investere i din egen vækst, hvis du vil bevare din position i den tunge liga,” siger Sanne.
Siden 2017 er også bundlinjen vækstet og N’AGE gjort klar til skalering. Udrulningen af nye klinikker er accelereret, og N’AGE har været Børsen-gazelle i 2019, 2020 og 2021.

NAGE

”Vi har firedoblet vores personale de sidste fem år, og vi har fået lavet et klart koncept, som gør, at vi kan rulle hurtigere ud. Det var også det, der bragte os i dialog med Clearwater. Vi er begge to meget ambitiøse på virksomhedens vegne, og trods succes er man nødt til altid at kigge indad og vurdere, om man stadig har alle de kompetencer, der skal til, eller om man skal have flere med på vækstrejsen,” siger Sanne.

Samme virksomhed – flere muskler

Og N’AGE havde brug for flere muskler og kompetencer, ræssonerede de to partnere, der nu ejer 45 procent af virksomheden.

”Hvis man vil have kapitalfonde med, skal man aflevere majoriteten, men så kan man sikre sig på andre måder, så der ikke sker noget med brandet,” siger Ida.

Og netop hensynet til N’AGES identitet og kvaliteter som premium-brand i den danske beauty-industri var afgørende for valget af Maj Invest.

Vi var klar over, at vi havde behov for hjælp til at få overblik, tænke endnu større tanker og få dem udløst, hvis vi skulle til udlandet med N’AGE.

”Når man står midt i suppedasen og har administration og alt det andet om ørerne, har man tendens til at se det hele nedefra og op. Vi var klar over, at vi havde behov for hjælp til at få overblik, tænke endnu større tanker og få dem udløst, hvis vi skulle til udlandet med N’AGE. Vi har afvist andre investorer, som ville bruge os som ben på et nyt marked. Men Maj Invest tænkte som os. Nu har vi fået en super kompetent bestyrelse med kræfter, der har prøvet at lave en udenlandsk ekspansion med et koncept som vores før. Før vi lukkede aftalen, blev vi enige om milestones og strategien derhen. Det giver også medarbejderne tryghed. N’AGE er den samme virksomhed som før. Bare endnu mere ambitiøs og med endnu flere muskler og kompetencer bag,” siger Sanne.

Læs mere om transaktionen med N’AGE her.

Vis alle indsigter